El-skateboards

Sammenlign de mest populære el-skateboards for 2023

GoRunner | elektrisk skateboard

Gorunner elektrisk skateboard
4.4
4.4/5

2.495 kr.

Nitrox | Elektrisk longboard

Nitrox elektrisk longboard
4.3
4.3/5

3.499 kr.

5.0
5/5

5.499 kr.

5.0
5/5

5.499 kr.

5.0
5/5

2.495 kr.

5.0
5/5

4.999 kr.

4.3
4.3/5

5.969 kr.

Cool&Fun | Panther

cool&fun el-skateboard panther
3.8
3.8/5

4.999 kr.

Razor | Cruiser

Razor el skateboard
4.0
4/5

1.949 kr.

3.6
3.6/5

2.539 kr.

1.6
1.6/5

1.569 kr.

4.0
4/5

3.509 kr.

Indholdsfortegnelse

Komplet guide til valg af el-skateboard

Bedste udvalg

Vil du gerne surfe over asfalten, så er et el el-skateboard måske noget for dig. Vi har lavet en komplet oversigt over danmarks bedste el-skateboards.

Hos Greenride kan du nemt og hurtigt sammenligne priser, specifikationer og se designs. 

Du kan også læse om hvad et el-skateboard, fordelene ved at benytte et el-skateboard, og om delene på et el-skateboard samt hvad du bør være særligt opmærksom på ved valg af el-skateboard til dit behov.

Ved du allerede hvad du er på udkig efter, kan du med fordel benytte menuen og vælge hvad du leder efter.

Hvad er et el-skateboard?

nærbillede af el skateboard

Et elektrisk skateboard, også kaldet el-skateboard, er et personligt elektrisk transportmiddel som er designet til gøre det nemt, hurtigt og enkelt at komme fra A til B.

El-skateboards er designet ud fra traditionelle skateboards, og minder på mange punkter også om et. Forskellen er blot at det er udstyret med en elektrisk motor, som du kan styre farten med.

Med et elektrisk skateboard skal du derfor, modsat et almindeligt skateboard, ikke skubbe dig i gang for at opnå fart, da du selv kan styre accelerationen og nedbremsningen typisk ved hjælp af en trådløs håndholdt fjernbetjening.

El-skateboards blev først lovliggjort og reguleret i Danmark d. 17 Januar 2019, og er siden, ligesom de andre el-køretøjer, vokset enormt i popularitet. Vil du vide mere om reglerne kan du tjekke dem her.

El-skateboards er især smarte da det er et billigt og praktisk transportmiddel, du altid kan have med på farten, om det så er med på bussen, bag i bilen eller noget helt tredje.

Det er et godt alternativ til både bus og scootere på, da det udover at være hurtigt, praktisk og billigt, også er miljøvenligt i forhold til så meget andet.

Nu hvor du har fået en ide om hvad et elektrisk skateboard er, er det tid til at tage et kig på nogle af de mange fordele der er ved at købe et el-skateboard.

Hvorfor køre på el-skateboard?

Cruising gennem New Yorks gader

Historie om det elektriske skateboard

Før det elektriske skateboards kom til havde vi de traditionelle skate- og longboards som var inspireret af surfing.

I 1975 tog man dog skridtet videre mod el-skateboardet som vi kender det idag, da Jim Rugroden, daværende student i Californien, designede og byggede det første MotoBoard.

MotoBoardet var et motor drevet skateboard, der i modsætning til et el-skateboard kørte på gasolin. Desværre blev MotoBoards ulovliggjordt i 1997 grundet støj og forurening. 

Selv samme år opfandt Louie Finkle, også fra Californien, den første udgave af det trådløse elektriske skateboard som vi kender det i dag.

Desværre var det først 8 år senere, nemlig i 2004, dets motorer og batterier var blevet tilstrækkeligt gode til effektivt at kunne drive både board og fører fremad på længere distancer.

Helt mainstream blev det dog ikke før Indiegogo startede sin Kickstarter kampagne for projektet ZBoard. Med et ønske om at skabe det mest avancerede el skateboard.

Projektet blev taget godt imod og Indiegogo endte med at indsamle hele 1 mio. USD til udvikling af produktet, et beløb hele 86 gange større end det forventede.

Kilde: Wikipedia

Hvordan du vælger det rette el-skateboard?

Når du skal finde det rette el-skateboard til dine behov, bør du opstille en række minimumskriterier for dit valg.

Du bør f.eks. overveje:

  • Rækkevidden: Hvor langt el-skateboardet skal kunne række på en enkelt opladning
  • Tophastighed: Hvor hurtigt det skal kunne køre
  • Hjultype: Typen af underlag afgør hvilken type hjul du skal have
  • Budget: Hvor meget du er villig til at betale for et elektrisk skateboard
  • Hub eller belt motor: Skal el-skateboardet kunne køre som et almindeligt skateboard, skulle det løbe tør for strøm.

Nedenfor beskrives de enkelte dele på et el-skateboard og hvad du bør være opmærksom på Inden du vælger.

Dele på et el skateboard

dele paa et el skateboard

Et elektrisk skateboard er sammensat af et board, trucks, hjul, motor, batteri og inkluderer også en trådlås fjernbetjening.

1. Deck / Board

Boardet er selve træ brættet du står på.

Boardet er typisk sammensat af 7-9 tynde lag af birke- eller ahorn træ.

Lagene bliver først limet, hvorefter de sammenpresses til at boardet får den rette pasform.

Boardet findes i mange forskellige former og størrelser (højder, bredder og længder).

Typisk vil et elektrisk skateboard enten være formet som et longboard (lidt som et surfboard) eller et cruiser board (fiskeform).

Longboard

Et elektriske longboard er designet til at køre hurtigt, langt og stabilt. Både The Composed & The Ultimate fra Roadsurfing, er eksempler på disse.

Deres brede og lange form sikrer en mere stabil balance, mens de brede trucks gør det mindre sandsynligt at få såkaldte “speed wobbles” trucks.

Hvis du har set en video, hvor der køres med fuld fart ned af bakker, har det garanteret været et longboard.

Så hvis du er til høj fart og stabilitet, er et elektrisk longboard bestemt noget du bør overveje.

Cruiser board

Det elektriske cruiser board er perfekt til dig der foretrækker noget nemt, billigt og effektivt til en start.

Det perfekte eksempel på sådan et board vil være The Legit fra Roadsurfing, som i øvrigt er det første lovlige el-skateboard i Skandinavien.

The Legit er perfekt for begyndere, og folk der blot ønsker at cruise rundt i byen.

Et elektrisk cruiser board er både langsommere og kortere i længde end elektrisk longboard. De er derfor mere sikre og nemme at lave manøvre skarpt på.

Ønsker du at cruise henover asfalten, så er et cruiser board måske for dig.

2. Trucks

På undersiden af boardet finder du to trucks, en foran og en bagved.

Trucks er T-formede metal kroppe som sammenkobler boardet og hjulene.

Det er en vigtig og holdbar del af boardet, som også er afgørende for el-skateboardets stabilitet, manøvreevne og komfort.

Når man udvælger trucks skal akslen være nogenlunde samme bredde som selve boardet.

I midten af hver truck finder man også det man kalder bushings, som kan justeres alt efter behov, typisk med en ringgaffelnøgle.

Jo strammere de skrues på boardet, desto sværere bliver det at dreje med boardet.

Til gengæld giver stramme trucks bedre stabilitet, hvilket kan være rart for nybegyndere.

Efterhånden som du bliver en mere stabil skater kan du løsne dem for bedre mobilitet og drejeevne.

3. Hjul

El-skateboardet har i alt fire hjul, to på forreste truck og to på den bagerste truck.

Hjul kan komme i forskellige størrelser, og materialer.

Store hjul (hjul med bred diameter) kan typisk køre hurtigere, da de når længere på færre omdrejninger, grundet deres størrelse.

Materialet afgør hvorvidt hjulene er hårde eller bløde.

Ligeledes findes der også offroad hjul som kan køre på mere end bare asfalt, såsom græs og grus.

Bløde hjul

Bløde og store hjul vil typisk give en mere behagelig tur, da hjulene får underlaget til at føles mindre ru, og bedre kan klare små ujævnheder i asfalten end hårde hjul.

Bløde hjul bouncer heller ikke så meget som hårde hjul, og er designet til at gribe bedre fast i underlaget.

Til gengæld er bløde hjul sværere at lave tricks på, da de griber fast i vejen, og gør det derfor svære at rette op når man lander et trick.

Bløde hjul giver derimod god komfort og er især velegnet til transport kørsel, hvorfor de fleste el-skateboards som udgangspunkt har relativt bløde hjul.

Hårde hjul

Hårde hjul er gode til at lave tricks og glide (powerslides).

For det første hopper de bedre, da hjulene giver bedre bounce eller “pop”, som man siger.

Et godt pop gør ens tricks høje og flotte, hvorfor de bruges på de fleste traditionelle trick skateboards.

Ulempen er dog at de giver ringere stabilitet og glider nemmere, og kan derfor være lidt sværere at holde kontrol over.

Dog kan man med hårde hjul meget bedre lave “powerslides”, da de er glatte.

Kort sagt er hårde hjul bedst egnet til dem der gerne vil lave tricks.

4. Motor

Motoren er maskinen som udfører både acceleration og bremsning.

Alt efter kvaliteten af motor, kan el-skateboardet have en række fordele.

Motoren afgør blandt andet fart, trækkraft og bremseevne.

Motoren påvirker derfor acceleration, topfart, bremseevne og evnen til at køre opad stjele bakker.

Et el-skateboard kommer enten med en hub eller belt motor.

Belt motor

Fordele
Ulemper

Hub motor

Fordele
Ulemper

Video: Belt vs hub motor

5. Batteri

Ved valg af batteri, handler det om at finde ét med tilstrækkelig rækkevidde, uden alt for lang ladetid.

Jo længere rækkevidde et batteri har, jo længere tid vil det tage at lade op og omvendt.

Der er altså en fin balance mellem rækkevidde, motorkraft, og ladetid. Så præcis hvilket batteri som er bedst til dig, afhænger derfor af dine behov til disse kriterier.

Trådløs fjernbetjening

Som udgangspunkt medfølger der en trådløs fjernbetjening til næsten alle el-skateboard.

Med den trådløse fjernbetjening kan du selv styre hastighed, ved enten at accelerere eller bremse. Dog bliver man selv nød til at dreje af funktionelle og balancemæssige årsager.

Typer af el-skateboards

El-skateboards findes i forskellige typer og former. Dog er der særdeles to typer der adskiller sig meget fra hinanden, nemlig elektriske street skateboards og off-road el-skateboards.

Street el-skateboards

Street el-skateboards er lavet til at køre på asfalt, beton, cement og lignende hårde og jævne underlag, hvorfor hjulene også er mere hårde og mindre end hjulene på et off-road el-skateboards.

Hvis du planlægger udelukkende at køre i bybilledet eller på hårde og jævne overflader, foreslår vi at du vælger et street el-skateboard.

Off-road el-skateboards

Off-road el-skateboards, også kaldet all terrain el-skateboards, er kendetegnet ved at have store hjul som er egnet til alt terræn.

Er du typen der vil køre på gras, grus eller andre ujævne overflader, så er off-road typen klart at foretrække, da off-road hjul er beregnet til næsten alt terræn.

Sammenligning af de fire bedste el-skateboards

Mest populære elektriske skateboard brands

Roadsurfing

Roadsurfing el skateboard

Roadsurfing har nogle af de mest solgte og bedst anmeldte el-skateboards i Skandinavien, og med god grund. Deres kollektion af boards har et simpelt og lækkert design med meget god ydeevne og funktionalitet. Længe skal man lede for at finde ligeså gode el-skateboards til samme pris som Roadsurfing tilbyder.

Læs om Roadsurfings bedste el-skateboard her.

Razor

Razor el skateboard

Razor er et verdenskendt brandt inden for mange forskellige mobilitets køretøjer til sjov og underholdning for unge og børn. Udover el-skateboards udbyder Razor også løbehjul, gokarts hoverboards, trehjulede cykler, kænguru stylter, waveboards og meget mere.

Læs om Razor’s bedste el-skateboard her.

Vaya

Vaya S4 el-skateboard

Vaya udbyder en bred vifte af elektriske køretøjer globalt. De ønsker at fremme transitionen over til en mere el dreven verden, ved at revolutionere måden vi transportere os gennem stilrene og bæredygtige el-skateboards, el-løbehjul og elektriske motorcykler.

Læs mere om Vayas bedste el-skateboard her.

Boosted

Boosted el skateboard

Boosted er formentlig de mest populære el-skateboards rent globalt. Skal man have noget i lige så god kvalitet som Roadsurfing, så er Boosted et godt alternativ. Prisklassen er dog ret dyr, og du kan snildt forvente at skulle af med 10.000 – 20.000 kr. for et af deres el-skateboards. 

Boosted fås desværre ikke blandt danske udbydere i øjeblikket.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål og svar

Hvilket el-skateboard du skal afhænger af dit budget og dine præferencer, er derfor op til din egen subjektive vurdering. Et godt bud på en brugerfavorit vil dog være modellen “The Composed” fra Roadsurfing. Denne model har nemlig rigtig gode specifikationer til en overkommelig pris.

Et el-skateboard kan typisk køre mellem 20 – 45 km/t. Der findes dog enkelte el-skateboards uden for dette spænd, som enten kan køre hurtigere eller langsommere.

Et el-skateboards koster typisk mellem 1.000 – 6.000 kr. Dog er der enkelte modeller der ligger uden for denne pris, som derfor enten er dyrere eller billigere.

Ja det er lovligt at køre på el-skateboard så længe du er over 15 år gammel eller ledsaget af en person over 18 år. Der er dog en række ydeligere regler du bør sætte dig ind, såfremt du skal færdes på offentlig områder med dit el-skateboard.

De vigtigste regler for brug af el-skateboards på offentlig vej:

  • Du skal have 1 gul lygte foran og 1 rød bagved som skal kunne ses på afstand
  • Du skal have 3 hvide reflekser, 1 foran og 2 på siderne
  • Du skal også have 1 rød refleks bagved
  • El-skateboardet må ikke kunne køre mere end 20 km/t ved egen motorkraft
  • Der må højst køre en person af gangen på el-skateboardet
  • Du skal bruge en skater- eller cykelhjelm

Du kan læse resten af reglerne her: Regler for el-skateboards

Simon J. Kammer

Simon J. Kammer

Simon har over 12 års erfaring på et skateboard, som el-skateboards i høj grad er inspireret af. Han har i den seneste tid dykket ned i el-skateboards efter han prøvede et.