Nyeste Lovgivning og Regler for El-skateboards

Mand kører på el-skateboard ved siden af vejskilte med regler
Indholdsfortegnelse

I denne artikel får du det fulde overblik over gældende lovgivning og regler for el-skateboards

Lovgivning fra d. 17 januar 2019

Reglerne for en lang række elektriske køretøjer, herunder el-skateboards, blev først reguleret af folketinget d. 6 december 2018, og trådte i kraft d. 17 januar 2019.

I folketinget har der siden slut 2017 været bred enighed om at elektriske fremdriftsmuligheder skulle reguleres og lovliggøres. På trods af den lange ventetid er det heldigvis blevet en realitet den dag i dag.

Forsøgsordning for el-skateboards

Loven fungerer på nuværende tidspunkt som en forsøgsordning, dvs. at reglerne er på såkaldt prøvetid. Kort sagt betyder det at transportministeriet både kan regulerer og ændre reglerne efterhånden som de får erfaringer transportformerne.

Mange af de elektriske køretøjer er nemlig relativt nye, så vi ved endnu ikke hvordan den offentlige trafik tager imod det. Derfor vil der højst sandsyndligt blive justeret en smule på reglerne med tiden, såfremt det kan bidrage til en mere sikker vejtrafik og færdsel.

Hvor gælder lovgivningen?

Lovgivning gælder kun på offentlige områder, så du kan som udgangspunkt gøre som du vil, bare det foregår på privat vej eller område.

Udover nedenstående regler som er specifikke for netop el-skateboard, skal du også overholde færdselsloven for cykler, dvs. at du f.eks. også skal signalere når du bremser eller drejer ved at holde hånden op ved stop eller til siden når du drejer. Du kan læse resten af disse regler her.

Regler for selvbalancerende køretøjer og el-skateboards.

1. Du skal minimum være 15 år

For at må køre på el-skateboard eller andre selvbalancerende køretøjer, skal du være fyldt 15 år. Hvis du er under 15 år kan du dog anvende køretøjet alligevel, så længe du er ledsaget og under kontrol af en myndig person over 18 år, eller blot kører på skiltede lege- og opholdsområder.

2. Du skal som udgangspunkt køre på cykelstien

Du skal som udgangspunkt køre efter de samme færdselsregler som gælder for en cykel. Du skal derfor som udgangspunkt kører på cykelstierne og overholde diverse cyklistsignaler og skiltning. Kører du på en strækning indenfor et byområde hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t, må du dog gerne køre på vejen, såfremt der ikke er en cykelsti til rådighed. Kort sagt skal du holde dig til cykelstien når det er muligt, og ikke kører på lande- og motortrafikveje hvor der ikke er cykelsti.

3. Du skal bruge lys og reflekser

Når du køre på dit el-skateboard skal dit lys være tændt hele tiden. Både lygter og reflekser kan enten sidde på dig som fører eller selve køretøjet. Du skal som minimum have mindst én hvid eller gul forlygte og én rød baglygte. Lygterne skal kunne skal kunne ses på 300 meters afstand. Hvad angår reflekser skal du eller køretøjet minimum være udstyret med mindst fire reflekser; hvor der skal være én hvid refleks foran, én rød refleks bagved, samt to hvide eller gule reflekser på hver sin side af enten køretøjet eller dig.

4. Du behøver ikke forsikring

Der er ikke krav om forsikringspligt for selvbalancerende el-køretøjer såfremt det udelukkende er til privat brug og ikke udlejning.

5. Du skal overholde krav om vægt og dimensioner

Dit el-skateboard må maksimalt veje 25 kg. El-skateboardet må heller ikke overstige en længde på 1,2 meter og en bredde på 70 centimeter.

6. Du må maks. køre 20 km/t

Dit el-skateboard må maksimalt køre 20 km/t ved egen motorkraft. Mange el-skateboards kan køre langt hurtigere end dette, og nogle er udstyret med en såkaldt “slow mode”, der til enhver tid kan aktiveres eller slukkes. Slow mode gør at du ikke kan køre hurtigere end fartsgrænsen på de 20 km/t.

7. Dit el-skateboard skal være CE-mærket

El-skateboardet skal have en CE-mærket certificering efter maskindirektivet. CE-mærket betyder blot at produktet lever op til EU’s regler og krav til produktkvalitet.

8. Du skal bruge hjelm

Siden d. 1 januar 2022 har det været lovpligtigt at bære en fastspændt skater- eller cykelhjelm når du bruger dit el-skateboard. Hjelmen skal i øvrigt også være CE-mærket.

Kilde for reglerne: Færdselstyrelsen (2022)

Bødetakster og konsekvenser for regelbrud på el-skateboards

Følger du ikke de angivne regler for brug af el-skateboard, kan du enten risikere at få en bøde, få konfiskeret dit el-skateboard og i værste tilfælde kan du få en fængselsstraf. Nedenfor er en oversigt over bødepriser og konsekvenser ved diverse regelbrug. Alle priser kommer fra SikkerTrafik.

  • Hvis du ikke giver tegn ved stop eller drejning koster det 700 kr.
  • Hvis du kører på fortovet eller uden at følge skilte koster det 700 kr.
  • Hvis du kører uden tændt lys koster det 700 kr.
  • Hvis du kører to på ét el-skateboard koster det 700 kr. for begge parter
  • Hvis du kører overfor rødt koster det 1.000 kr.
  • Hvis du kører imod færdselsretningen koster det 1.000 kr.
  • Hvis du bruger håndholdt mobil under kørsel koster det 1.000 kr.
  • Hvis du kører uden hjelm koster det 1.500 kr.
  • Hvis du kører påvirket koster det 2.000 kr. første gang, anden gang koster det 4.000 og tredje gang risikerer du fængsel
  • Hvis du kører på et ulovligt el-skateboard kan politiet konfiskere dit el-skateboard
Om forfatteren
Picture of Jonathan Martín Lara
Jonathan Martín Lara

I løbet af det sidste år har jeg undersøgt markedet for el-løbehjul grundigt og hjulpet hundredevis med at finde det rette el-løbehjul.

Se min guide til de bedste el-løbehjul.

Du er velkommen til at kontakte mig når som helst på: [email protected]

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Du vil måske også kunne lide...