I denne artikel vil du få indblik i, hvad der giver mening at udskifte på dit el-løbehjul, hvis du gerne vil køre hurtigere, og hvad der er vigtigt at vide, inden du begynder at tune dit el-løbehjul, i forhold til reklamationsret, garanti og forsikring.
Kan man tune et el-løbehjul
Ja, det er muligt at tune et el-løbehjul. Der er flere måder, hvorpå du kan tune et el-løbehjul, f.eks. ved at ændre dets batterikapacitet, motorkraft eller softwareindstillinger.
Det er dog vigtigt at huske på, at det kan være ulovligt at ændre på visse aspekter af et el-løbehjul, f.eks. hvis ændring får det til at overskride hastighedsgrænsen på 20 km/t eller ændre dets sikkerhedsfunktioner.
Det er derfor en god idé at undersøge, hvilke ændringer der er tilladte, inden du begynder at tune dit el-løbehjul.
Hvordan tuner man et el-løbehjul
Du kan typisk tune dit el-løbehjul til at kunne køre hurtigere, ved at fjerne en software begrænsning, udskifte motoren eller batteriet.
De fleste el-løbehjul, er fra producenten blevet produceret til at kunne køre langt hurtigere end de lovlige 20 km/t., men er blevet udstyret med en elektronisk software begrænsning, som holder el-løbehjulet fra at kunne opnå dens fulde potientiale.
Hvis software begrænsning er tilfældet, skal du blot finde en måde at fjerne den på.
Hvis software begrænsning ikke er tilfældet, kan du enten udskifte motoren eller batteriet.
Inden du tuner
Når det kommer til at tune et el-løbehjul skal man være opmærksom på hvilke dele af el-løbehjulet det giver mest mening at udskifte.
Det er også vigtigt at tage stilling til, hvad man gerne vil have ud af sin tuning.
Hvis det er et hurtigere el-løbehjul, giver det god mening at udskifte motoren.
Leder du derimod efter længere batterilevetid og udvidet rækkevidde skal man kigge i retning af udskiftning af batteripakken.
Bemærk: Det anbefales ikke at udskifte batteri eller motoren medmindre du har forstand på elektronik og hvor farligt det kan være. Husk af brug handsker der ikke er strømledende og sluk for el løbehjulet inden påbegyndelse af udskiftningen.
Batteriskift
Hvis du har købt et el-løbehjul med lav rækkevidde, kan du overveje at tune batteriet for at forbedre rækkevidden.
Det er muligt at fordoble rækkevidden ved at udskifte batteriet, men vær opmærksom på, at der måske ikke er plads til et større batteri i rummet, hvor det oprindelige batteri befinder sig.
El-løbehjul i prisklassen 3.000-4.000 kr. kommer normalt ikke med større batterikapacitet end 8 Ah (8.000 mAh). Denne batterikapacitet vil normalt ikke give mere end 20-25 km på en opladning.
Når du vælger et nyt batteri til dit el-løbehjul skal du sørge for at det er genopladeligt og kan den opladningsstyrke, som opladeren har.
Du kan normalt finde specifikationerne på opladeren på mærkatet, der sidder på laderen.
Motorskift
Har du købt et el løbehjul der kan køre 20 km/t, hvilket er det maksimale dit el-løbehjul må køre ifølge dansk lovgivning, har du måske tænkt over at tune det.
Hvis du tænker på at tune motoren skal du først of fremmest finde ud af om dit el-løbehjul har noget software der holder el løbehjulet fra at køre hurtigere eller om det er fordi det simpelthen ikke er en kraftig nok motor.
Hvis det handler om software kan det være en lidt mere indviklet procedure, da det ikke altid er samme software der er brugt i de forskellige modeller. Derfor anbefaler man normalt bare at udskifte motoren.
Den nemmeste måde at finde en ny motor på er ved at kigge efter reservedele på el-løbehjul udenfor Danmark. Find motoren ved at kigge på reservedele fra et el-løbehjul der kan køre hurtigere end 20 km/t.
Reklamationsret og garantien forsvinder når du tuner dit el løbehjul
Når du som forbruger køber et el-løbehjul i Danmark, har du typisk garanti på det.
Men hvis du ændre for meget på dit el-løbehjul mister du garantien og du har nu ingen reklamationsret.
Du kan altså godt sætte klistermærker eller skrive dit navn på stellet uden at du mister retten til at få penge retur. hvis dit el løbehjul går hen og får fejl eller stopper med at fungere.
Hvis du derimod har udskiftet motor, batteri eller andre dele af el-løbehjulet, kan du ikke længere reklamere og få pengene retur.
Vær derudover opmærksom på hvor længe du har reklamationsret og hvor længe garantien holder.
Hvis du tænker på at tune dit el-løbehjul kan det måske være en god idé at vente til garantien udløber.
Det er ikke lovligt at køre på modificeret el løbehjul
Hvis du har et tunet el-løbehjul, som kan køre hurtigere end 20 km/t med ren motorkraft, er det ikke længere lovligt, og må derfor ikke benyttes på offentlige veje mere.
Dog må du stadig gerne benytte det på privat grund eller hvis du får særlig tilladelse til at køre et bestemt sted med det.
Hvis du bliver stoppet af politiet på et modificeret el-løbehjul, kan du forvente at få bøder, eller få el-løbehjulet konfiskeret i grove tilfælde.
Hvis overvejer eller alledere har tunet dit el-løbehjul til at kunne køre hurtigere end den lovlige hastighedsgrænse på 20 m/t. anbefaler vi at du forbliver på privat grund med det.
Der er dog ting du godt må ændre på dit el løbehjul. For eksempel må du gerne udskifte batteriet til et større ét, så længe det ikke har større output end det originale, da det også vil få tophastigheden til at stige.
Men som hovedregel, skal man bare huske, at ens modificeringer ikke får el-løbehjulet til at køre hurtigere og at lygterne ikke er dækket med f.eks. klistermærker.
Forsikringen kan måske ikke længere hjælpe dig
Hvis du har været udsat for en ulykke, forårsaget skade på dig selv, andre eller deres værdibeholdninger har du sikkert også oplevet at forsikringen tit kan dække store dele af omkostningerne.
I tilfælde af at du ødelægger andres eller dine egne ting, mens du kører på et tunet el-løbehjul vil forsikringen for det meste sige nej til at hjælpe.
Dette er også grunden til at det ikke anbefales at tune dit el løbehjul, da det kan blive dyrt hvis det går galt.
En rids i en dyr bil kan koste et par tusinde, men en voldsom skade på en anden person kan komme til at koste flere hundrede tusinde, som forsikringen normalt ville have dækket.
Så tænk dig om en ekstra gang, inden du tuner dit el-løbehjul.