Købe vs leje af el-løbehjul, hvad giver mest mening?

Køb vs leje af el-løbehjul
Indholdsfortegnelse

I denne artikel kan du læse om det overhovedet giver mening at leje et el-løbehjul frem for at købe ét, du vil finde ud af hvornår det giver mening og hvor meget du kan spare ved at købe i stedet for at leje.

Hvad koster det at leje et el-løbehjul?

Pris for leje over tid
Hvis du bor i en af Danmarks større byer kender du sikkert godt firmaet VOI.

VOI lejer el løbehjul ud til befolkningen ved at stille dem rundt i byen og lader folk leje dem via. deres app. Idéen er god, men det kan koste mange penge hvis det er dit primære transportmiddel.

Priserne lyder på 1,5 kr pr. minut, med en startpris på 10 kr. Dette lyder måske ikke som mange penge, men hvis du kører 30 minutter om dagen i 100 dage vil det koste dig 5.510 kr.

På grafen ovenfor kan du se prisstatistik over hvad det vil koste at leje et-løbehjul. I bunden er tiden målt i minutter og til venstre er hvad det koster i danske kroner (DKK). På blot 60 minutter vil det altså koste dig 100 kr.

Hvad koster det at købe et el-løbehjul?

Priserne på el-løbehjul varierer og afhænger primært af kvaliteten.

Billige el-løbehjul kan købes for så lidt som 3.000 kr., mens dyrere modeller kan koste op til 15.000 kr.

Hvis du er villig til at bruge omkring 4.500 kr., kan du få et virkelig godt el-løbehjul til pendling, som kan køre op til 40 km på en enkelt opladning.

Som eksempel kan vi bruge NIU KQi2 Pro. Dette el-løbehjul koster 4.249 kr. hos Proshop. Det er et suverænt el-løbehjul til prisen som kommer i et stilrent og flot design. Her får den lovlig tophastighed, en flot rækkevidde på 40 km samt god for og baglygte og massere af reflekser som sørger for du se og blive set i mørke. Derudover kommer det med en app der åbner op for en række ekstra funktionaliteter, såsom kørestatistik, elektronisk lås og meget mere.

NIU KQi2 kommer altså med alle de nødvendige funktioner som den almindelige pendler kunne tænke sig.

Hvis du derimod vælger at bruge mere end 4.500 kr., vil du ikke nødvendigvis få markant flere funktioner, men du vil typisk få længere rækkevidde og stærkere motorkraft.

Mens de helt dyre modeller typisk er beregnet til off-road kørsel eller på kørsel på lukket bane. Her får du altså ekstrem høj tophastighed, lang rækkevidde, stærk motorkraft og god affjedring i form af støddæmpere.

Hvad koster det at oplade et el-løbehjul?

Udover prisen du betaler for at købe et el-løbehjul, skal du også betale for at oplade det. For at finde frem til kostprisen du betaler per kilometer skal du først og fremmest finde frem til følgende:

Rækkevidden på el-løbehjulet
El-løbehjulets batterikapacitet
Din elpris per kWh
Først når du har følgende oplysninger, kan du udregne din pris per kilometer.

Find rækkevidden på el-løbehjulet

For at finde rækkevidden på et el-løbehjul, bliver du nød til at testkøre det. I dette eksempel har vi testkørt Segway Ninebot MAX G30D. Den havde en rækkevidde på 45 km.

Find el-løbehjulet batterikapacitet

Derefter skal du finde batterikapaciteten for dit el-løbehjul, så du kan finde ud af hvor meget strøm der bruges på en fuld opladning.

Batterikapaciteten måles i Wh (Watt-timer), men da man betaler for strøm i kWh (kilowatt-timer skal man først omregne kapaciteten til kWh. Det gøres ved at dividere kWh med 1000. 1 kWh er altså lig 1000 Wh.

For at finde batterikapaciteten kan du kigge hos producentens eller forhandlerens hjemmeside. I de fleste tilfælde, vil du finde Wh under løbehjulets specifikationer.

Hvis ikke dette er tilfældet, så kan det udregnes ved at gange (multiplicere) V (Volt = spænding med Ah (ampere-timer).

Wh = V · Ah

Er denne information heller ikke tilgængelig kan du kontakte forhandleren over mail eller tlf, da de sandsynligvis ligger inde med informationen.

I vores tilfælde med Segway Ninebot Max G30D oplyses det at den har et 36V, 15,3 Ah batteri

36V · 15.Ah = 551 Wh
551 Wh / 1000 = 0,551 kWh

Find din elpris i kWh

Derefter skal du finde din elpris. Hos din el-udbyder kan du finde dit elforbrug samt pris du betaler online eller kan du kigge på dine fysiske regninger.

I vores eksempel, har vi valgt at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige elpris. Den gennemsnitlige elpris i kWh ligger på 2,11 kr. Prisen er inkl. afgifter, moms, netbetaling og PSO.

Udregn din pris per kilometer

Når du har indsamlet alle de nødvendige oplysninger, som er nævnt ovenfor, kan du beregne din pris per kilometer:

Lad os bruge Segway Ninebot MAX G30D som ekemspel.

0,551 kWh × 2,11 kr = 1,16 kr. per opladning.

1,16 kr. per opladning ÷ 45 km rækkevidde = 2,58 øre/km.

I dette tilfælde koster det dig 2,58 øre pr. kilometer, du kører.

Hvornår giver det mening at købe i stedet for at leje?

Hvornår giver det mere mening at købe

Så kan det betale sig at købe et el-løbehjul i stedet for at leje det? Både ja og nej. Hvis man bruger det som et dagligt transportmiddel så ja.

Vi har tidligere i artiklen fundet frem til at man efter 100 dage med 30 minutters kørsel for et lejet el-løbehjul betaler 5.510 kr. (20.075 kr. om året). Så hvis man køber et el-løbehjul til 4.000 kr. har man sparet 16.075 kr. på et år.

Hvis du derimod ikke vil bruge det som dagligt transportmiddel og bare vil bruge det en gang om måneden eller få gange årligt kan det godt give mening at leje.

Du skal blot være opmærksom på, at hvis du efterlader et el-løbehjul som du har lejet, skal det være inde for den zone som firmaet som udlejer det til dig har valgt. Dette betyder at du ikke bare kan tage det med ud på landet og bruge.

Om forfatteren
Picture of Jonathan Martín Lara
Jonathan Martín Lara

I løbet af det sidste år har jeg undersøgt markedet for el-løbehjul grundigt og hjulpet hundredevis med at finde det rette el-løbehjul.

Se min guide til de bedste el-løbehjul.

Du er velkommen til at kontakte mig når som helst på: [email protected]