Guide til køb af robotstøvsuger

Af Jonathan Martín Lara · Opdateret d. 7 nov. 2023
Af Jonathan Martín Lara · Opdateret d. 7 nov. 2023

Står du og skal købe en robotstøvsuger, men er blevet i tvivl om hvilken en, der er bedst til dine behov?

Markedet er stort, og produkterne mange, derfor kan vi sagtens forstå problemet i at finde hoved og hale i det stadig voksende marked.

Ved at gå igennem denne guide, kan du finde ud af hvilke funktioner og egenskaber robotstøvsugeren skal have, for at du bliver tilfreds med købet.

Vurder om din bolig er egnet

Er din bolig fyldt med forhindringer såsom høje kanter, trapper og hjørner, så kan nogle robotstøvsugere have udfordringer med at udføre sit arbejde.

De fleste robotstøvsugere har en klatreevne på 20 mm, hvilket kun lige er nok til standard dørtrin. Dog er eneste løsning her, at du selv bærer støvsugere over forhindringer eller op ad trapperne, så støvsugere kan tage et nyt rum.

Har du mange hjørner i dit hjem, skal du forholde dig til formen på robotstøvsugeren. En rund robotstøvsugere vil have svært ved at nå ind i hjørnerne, hvilket en firkantet robotstøvsuger godt kan finde ud af.

Har du mange tæpper og har du plankegulv eller fliser?

Der er stor forskel på om en robotstøvsuger skal støvsuge på et helt fladt gulv, gulv med kanter såsom fliser eller plankegulv eller tæppebelagt gulv.

En robotstøvsuger som fejer og har lav sugestyrke, vil have svært ved at rengøre gulv med revner og tæpper på, da sugeevnen har betydning for at den kan suge skidt op, og ikke blot feje det ind. En robotstøvsuger kan kun feje på flade overflader såsom linoleum, slebet og lakeret trægulv og marmor.

Du skal derfor vælge ud fra hvilken type gulv du har i hjemmet. Vi anbefaler en robotstøvsuger med ekstra kraftig sugeevne (over 5.000 Pa) hvis du har gulvtæpper eller gulv som ikke er helt fladt, for at opnå det ønskede resultat af din rengøring.

Har du mange trapper/trin i dit hjem?

Som tidligere nævnt, har robotstøvsugere endnu ikke mulighed for at klatre på trapper. Derfor kan det være mindre effektivt at have en robotstøvsugere, medmindre du er villig til at bære den rundt i rummene i hjemmet. 

En af grundene til, at mange vælger en robotstøvsuger, er for at mindske arbejdet i hjemmet, og komme hjem til et rent hjem. Er dette et ønske og behovet ved en robotstøvsuger, kan det være en stor udfordring med trapperne.

Overvej dit budget før du søger

Pris og kvalitet hænger for det meste sammen, og det gælder også robotstøvsugere.

Vælger du en af de billige modeller, vil du ofte gå glip af de mange egenskaber og funktioner de dyrere modeller har, såsom tæppeboost, LiDAR navigation og docking station med selvtømmende funktion.

Du kan finde robotstøvsugere, der starter fra 1.100 kr., og op til over 12.000 kr.

En af de billigste støvsugere på markedet er Xiaomi E10, som koster 1.181 kr.

Du kan også vælge en af de dyrere støvsugere, såsom Roborock S8 Ultra Pro som koster 9.999 kr.

Umiddelbart er der et stort spænd imellem disse priser, hvad man ikke ser her, er kvaliteten og funktionaliteten, som er betydeligt bedre på Roborocks støvsuger.

En Roborock S8 Ultra har funktioner som Xiaomi ikke har, hvilket f.eks. inkludere objektgenkendelse, selvtømmende støv- og vandbeholder, skemalægning, tæppe boost, No-Go-Zoner og meget mere. 

Derfor vil man ofte i det lange løb kunne få mere ud af en kvalitets robotstøvsuger, da denne både er lavet i mere holdbart materiale, har flere funktioner og bedre rengøringsevne.

De fleste mennesker som vælger at købe en billig robotstøvsuger vælger ofte på et tidspunkt at investere i dyre model, fordi de vænner sig til den nemme rengøring.

Har du kæledyr?

Hvis du har kæledyr i hjemmet, vil du som regel have hår i blandt støvet og andet snavs på gulvet. Derfor er det vigtigt at man vælger en robotstøvsuger, som har evnen til at støvsuge f.eks. hundehår, da det kræver en kraftig sugeevne til at suge op. En standard robotstøvsuger vil typisk opsamle ved fejning, og der får den normalt ikke alt med, hvis der er hår fra kæledyr.

Køretid

Jo større dit hjem er, jo mere tid skal robotstøvsugeren bruge på at rengøre dit hjem.

Heldigvis har de fleste robotstøvsugere en såkaldt “genoplad og fortsæt” funktion, der gør robotten i stand til at vende tilbage til sin dockingstation for at genoplade når den er ved at løbe tør for strøm, hvorefter den vender tilbage til sin rengøringsrute og færdiggøre arbejdet når den har strøm.

Sugeevnen

Sugeevnen hos en robotstøvsuger måles i Pa. og varierer mellem 2000 Pa og 5.500 Pa. Jo højere tallet er, jo bedre er sugeevnen og dermed rengøringen.

Den største fordel ved en kraftig sugeevne er, at den er bedre til at suge hår fra kæledyr, støvpartikler og andre små partikler, som dermed giver en mere dybdegående rengøring.

Hvor let er maskinen at gøre rent?

Robotstøvsugere er smarte, men dog ikke smarte nok til at rengøre sig selv. Du vil derfor somme tider, skulle fjerne hår og andet som har sat sig fast i maskinen. Nogle modeller er bedre end andre, og har anti-filtring funktion og gummibørster, som minimere filtring af hår og fastsættelse af snavs.

Du skal derfor vurdere, om du vil have en robotstøvsuger, der kræver mindre eller mere vedligehold/rengøring. Du skal derfor kigge efter om produktet har gummibørster og anti filtring funktion. Du vil som regel opleve at robotstøvsugere med gummibørster er lidt dyrere end dem med normale børster.

Strømforbrug

Strømforbruget hos en robotstøvsuger varierer alt efter mærke, batteri, funktioner og hvor kraftig rengøringen er. Det kan derfor være svært at hvor dyr den generelle robotstøvsuger er i strøm. Du kan både finde robotstøvsugere der bruger rigtigt meget strøm, men også mindre avancerede robotstøvsugere som ikke bruger meget strøm.

Hvis man skal finde ud af hvor meget strøm en robotstøvsuger bruger, skal man kigge på hvor mange Watt der trækkes ved en opladning og i hvile. En robotstøvsuger bruger som regel mellem 20-40 watt på en fuld opladning og har udover dette, også et forbrug af standbystrøm, når den ikke længere er i brug, hvilket kan presse prisen for strøm en smule op.

Du skal derfor vælge den robotstøvsuger, som har det optimale strømforbrug for dig, uden at gå på kompromis med ønskede funktioner og kvalitet.

Hvilke funktioner har du brug for?

Robotstøvsugere kommer med et bredt spektrum af funktioner, og det udvalg varierer betydeligt afhængigt af mærket og prisniveauet du vælger.

Nedenfor finder du en oversigt over typiske funktioner, samt en forklaring på, hvad disse funktioner indebærer, og hvordan de kan forbedre din rengøringsoplevelse:

Skemalægning:

Skemalægning giver dig mulighed for at planlægge bestemte tidspunkter hvor robotstøvsugeren skal gøre rent.

For eksempel kan du sætte din robotstøvsugeren til at starte rengøringen hver dag kl. 10.00, så den er færdig når du kommer hjem fra en travl dag.

App-styring + fjernstyring:

App-styring er når du kan bruge en smartphone-app til at styre og planlægge din robotstøvsugers aktivitet. Det kan være tænd/sluk, ændre indstillinger eller overvåge status.

Fjernstyring indebærer, at du kan kontrollere en enhed fra en anden placering, ofte også via en app. Dette gør det muligt at håndtere enheder derhjemme, selv når du ikke er fysisk til stede.

Smarthome:

Smarthome (eller smart hjem) er en bolig, der bruger internetforbundne enheder til at muliggøre fjernstyring og automatisering af forskellige funktioner såsom belysning, opvarmning, aircondition, overvågningssystemer, musik og støvsugere. Eksempler på Smarthome programmer er f.eks. Amazon Alexa eller Google SmartHome.

Moppefunktion – fungerer bedst ved de dyre modeller:

Nogle robotstøvsugere kommer med indbygget moppefunktion, hvilket betyder at de har har evnen til at moppe gulvet efter at have støvsuget det.

De dyre modeller har ofte mere avancerede moppesystemer, som kan omfatte automatisk fugtighedsregulering som fordeler vandet jævnt over moppekluden.

Tæppeboost:

Tæppeboost er en funktion i mange robotstøvsugere, hvor enheden automatisk øger sugekraften, når den registrerer, at den er på et tæppe. Dette hjælper med at fjerne mere støv og skidt fra tæpperne.

Automatisk genopladning:

Dette henviser til en robots evne til selvstændigt at vende tilbage sin opladningsstationen, når batteriet er lavt.

Når den er opladet, kan den enten blive på docken eller genoptage rengøringen, hvis den har denne funktion.

Automatisk tømning i dock:

Nogle robotstøvsugere har en dockingstation, der ikke blot oplader enheden, men også automatisk tømmer dens støvbeholder.

Dette gør vedligeholdelsen lettere og reducerer hyppigheden af manuel tømning af beholderen.

No-Go-Zoner:

No-Go-Zoner er områder, som du kan definere for din robotstøvsuger, så den undgår bestemte dele af dit hjem.

Understøtter din robotstøvsuger denne funktion, kan du opsætte No-Go-Zoner gennem den tilhørende app. De fungerer som virtuelle barrierer, som du placerer på et digitalt kort over dit hjem. Dette kort skabes, når robotten først har kortlagt området.

Ved at anvende No-Go-Zoner sikrer du, at robotstøvsugeren effektivt undgår områder, hvor den potentielt kan blive fanget, eller hvor der er genstande, som du foretrækker, den ikke kommer i kontakt med. Dette er en smart løsning til at tilpasse rengøringen til dit hjems unikke behov.

 

Links til robotstøvsugere