Tuning af el løbehjul

Af Jonathan Martín Lara · Updateret d. 17 aug, 2022
Af Jonathan Martín Lara · Updateret d. 17 aug, 2022

I denne artikel vil du få indblik i, hvad der giver mening at udskifte på dit el-løbehjul, hvis du gerne vil køre hurtigere, og hvad der er vigtigt at vide, inden du begynder at tune dit el-løbehjul, i forhold til reklamationsret, garanti og forsikring.

Hvordan tuner man et el løbehjul

Du kan typisk tune dit el-løbehjul til at kunne køre hurtigere, ved at fjerne en software begrænsning, udskifte motoren eller batteriet.

De fleste el-løbehjul, er fra producenten blevet produceret til at kunne køre langt hurtigere end de lovlige 20 km/t., men er blevet udstyret med en elektronisk software begrænsning, som holder el-løbehjulet fra at kunne opnå dens fulde potientiale.

Hvis software begrænsning er tilfældet, skal du blot finde en måde at fjerne den på.

Hvis software begrænsning ikke er tilfældet, kan du enten udskifte motoren eller batteriet.


Inden du tuner

Når det kommer til at tune et el-løbehjul skal man være opmærksom på hvilke dele af el-løbehjulet det giver mest mening at udskifte.

Det er også vigtigt at tage stilling til, hvad man gerne vil have ud af sin tuning.

Hvis det er et hurtigere el-løbehjul, giver det god mening at udskifte motoren.

Leder du derimod efter længere batterilevetid og udvidet rækkevidde skal man kigge i retning af udskiftning af batteripakken.

Bemærk: Det anbefales ikke at udskifte batteri eller motoren medmindre du har forstand på elektronik og hvor farligt det kan være. Husk af brug handsker der ikke er strømledende og sluk for el løbehjulet inden påbegyndelse af udskiftningen.

Batteriskift

batteri

Hvis du som mange andre har købt et lidt billigere el-løbehjul med lav rækkevidde, har du nok tænkt over en tuning af batteriet. 

Ved udskiftning af batteriet kan man nemt få fordoblet rækkevidden hvis ikke mere.

Man skal blot være opmærksom på, at der måske ikke er plads til et større batteri i rummet der indeholder det batteri udbyderen har sat i.

El-løbehjul i prisklassen 3.000 – 4.000 kr. kommer normalt ikke med større batterikapacitet end 8 Ah (8.000 mAh). Denne batterikapacitet vil normalt ikke give mere end 20 – 25 km på en opladning.

Når du vælger et batteri til dit el-løbehjul skal du være opmærksom på om det er genopladeligt og om det kan klare den opladnings-styrke som opladeren har.

Man kan normalt finde specifikationerne på laderen på mærkatet der sidder på laderen.

Motorskift

el motor

Har du købt et el løbehjul der kan køre 20 km/t, hvilket er det maksimale dit el-løbehjul må køre ifølge dansk lovgivning, har du måske tænkt over at tune det.

Hvis du tænker på at tune motoren skal du først of fremmest finde ud af om dit el-løbehjul har noget software der holder el løbehjulet fra at køre hurtigere eller om det er fordi det simpelthen ikke er en kraftig nok motor.

Hvis det handler om software kan det være en lidt mere indviklet procedure, da det ikke altid er samme software der er brugt i de forskellige modeller. Derfor anbefaler man normalt bare at udskifte motoren.

Den nemmeste måde at finde en ny motor på er ved at kigge efter reservedele på el-løbehjul udenfor Danmark. Find motoren ved at kigge på reservedele fra et el-løbehjul der kan køre hurtigere end 20 km/t. 

Reklamationsret og garantien forsvinder når du tuner dit el løbehjul

Garanti

Når du som forbruger køber et el-løbehjul i Danmark, har du typisk garanti på det.

Men hvis du ændre for meget på dit el-løbehjul mister du garantien og du har nu ingen reklamationsret.

Du kan altså godt sætte klistermærker eller skrive dit navn på stellet uden at du mister retten til at få penge retur. hvis dit el løbehjul går hen og får fejl eller stopper med at fungere.

Hvis du derimod har udskiftet motor, batteri eller andre dele af el-løbehjulet, kan du ikke længere reklamere og få pengene retur.

Vær derudover opmærksom på hvor længe du har reklamationsret og hvor længe garantien holder.

Hvis du tænker på at tune dit el-løbehjul kan det måske være en god idé at vente til garantien udløber.

Det er ikke lovligt at køre på modificeret el løbehjul

Hvis du har et tunet el-løbehjul, som kan køre hurtigere end 20 km/t med ren motorkraft, er det ikke længere lovligt, og må derfor ikke benyttes på offentlige veje mere.

Dog må du stadig gerne benytte det på privat grund eller hvis du får særlig tilladelse til at køre et bestemt sted med det.

Hvis du bliver stoppet af politiet på et modificeret el-løbehjul, kan du forvente at få bøder, eller få el-løbehjulet konfiskeret i grove tilfælde. 

Hvis overvejer eller alledere har tunet dit el-løbehjul til at kunne køre hurtigere end den lovlige hastighedsgrænse på 20 m/t. anbefaler vi at du forbliver på privat grund med det.

Der er dog ting du godt må ændre på dit el løbehjul. For eksempel må du gerne udskifte batteriet til et større ét, så længe det ikke har større output end det originale, da det også vil få tophastigheden til at stige.

Men som hovedregel, skal man bare huske, at ens modificeringer ikke får el-løbehjulet til at køre hurtigere og at lygterne ikke er dækket med f.eks. klistermærker.

Forsikringen kan måske ikke længere hjælpe dig

Hvis du har været udsat for en ulykke, forårsaget skade på dig selv, andre eller deres værdibeholdninger har du sikkert også oplevet at forsikringen tit kan dække store dele af omkostningerne.

I tilfælde af at du ødelægger andres eller dine egne ting, mens du kører på et tunet el-løbehjul vil forsikringen for det meste sige nej til at hjælpe.

Dette er også grunden til at det ikke anbefales at tune dit el løbehjul, da det kan blive dyrt hvis det går galt.

En rids i en dyr bil kan koste et par tusinde, men en voldsom skade på en anden person kan komme til at koste flere hundrede tusinde, som forsikringen normalt ville have dækket.

Så tænk dig om en ekstra gang, inden du tuner dit el-løbehjul.

Har du mistet lysten til at tune?

Har du mistet lysten til at tune dit el-løbehjul, men stadig gerne vil kunne køre hurtigere? Så kan du i stedet vælge at købe et el løbehjul, der kan køre hurtigt fra start.

Jonathan Martin Lara

skrevet af:

Jonathan Martín Lara

Ansvarlig for el-løbehjul

Jonathan Martín Lara er en teknologi entusiast med meget erfaring indenfor el-løbehjul.

Greenride er reklamefinanseret

Hos Greenride bestræber vi os med at vise besøgende et bredt udvalg af produkter. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af produkter, som vi selv finder interessante.

Vi forsøger så vidt muligt at have et stort udvalg af produkter og holde os objektive til produkterne, for at give vores besøgende en god oplevelse når de handler gennem os.

Greenride modtager penge for at formidle kunder til forhandlere. De produkter som vises på siden er derfor reklamefinansierede. Dette er vi nød til for at kunne opretholde og fortsat drive siden.

Vi har ikke partnerskaber med alle udbydere, hvorfor vores sammenligning i nogle tilfælde ikke afspejler det samlede marked af udbydere i Danmark.

Rækkefølgen og fremhævningen af produkter kan være influeret af kommissionssatserne hos udbyderne.

Vi er udelukkende en sammenligningsside, og sælger derfor ikke selv produkter.

Fandt du ikke hvad du ledte efter?

Så tjek tilbud hos E-Wheels