Er robotstøvsugere grønne eller bruger de for meget strøm. I denne artikel får du svar på hvor meget strøm en robotstøvsuger bruger.
Fokus på at reducere strømforbruget
Elprisen svinger fra time til time, og de fleste vil gerne skære et par kilowatt-timer af regningen hvor det kan lade sig gøre.
Mange skifter normale glødepærer ud med LED pære, eller skruer ned for varmen til et lavere niveau. Men der er også andre der kigger på at gøre deres hjem mere smart og mere energivenligt, med hus robotter.
Da robotstøvsugere kan se hvor rent der er, lader de også være med at kører over dele af hjemmet flere gange, hvilket kan resultere i at de bruger mindre strøm.
Længere nede i artiklen får du det fulde svar på om robotstøvsugere bruger mindre strøm end en almindelig støvsuger
Bruger robotstøvsugere meget strøm?
Dette kommer selvfølgelig an på hvilken robotstøvsuger man vælger.
De fleste robotstøvsugere nu til dags bruger mellem 20W – 40W per opladning. Dette betyder også at de er meget energivenlige. Dog bruger robotstøvsugere også strøm når de ikke gør rent. Dette kalder vi for standby strømforbrug. En iRobot Roomba bruger ca. 3.5W når den er på standby mode.
For at sætte perspektiv på hvor lidt strøm dette er, kan vi sammenligne 60 min støvsugning af en robotstøvsuger med ca. 2-3 min mikrobølgeovns brug.
Hvor meget strøm bruger en robotstøvsuger i forhold til en almindelig støvsuger?
Vi har fastsat at en robotstøvsuger bruger mellem 20 og 40W, men hvor meget bruger en almindelig støvsuger? En almindelig støvsuger bruger betydeligt mere strøm. De kan bruge helt op til 900W, hvilket betyder at de bruger et sted mellem 20 og 45 gange mere strøm end en robotstøvsuger.
Så for at svare på om robotstøvsugere er mere energivenlige og grønnere end almindelige støvsuger, så er svaret: JA betydelig mere grønne.
Hvad koster det i strøm at have en robotstøvsuger?
En støvsugning kan ikke rigtig mærkes på elregningen — heller ikke når elprisen er høj.
Tager man udgangspunkt i en elpris på 2 kroner per kWh, koster en times støvsugning med en almindelig støvsuger på 750W cirka 1,50 kroner. En robotstøvsuger, der kører tre timer og står på standby resten af ugen, lander på omkring 1,35 kroner — for hele ugen.
Dette virker måske ikke som en stor forskel, og det er det heller ikke. Men taget i betragtning at man ikke bruger tiden på at støvsuge selv og at robotstøvsugeren kan klare det bedre. Så vil vi mene at det alligevel godt kan betale sig.